Når gulvslibning er det rette valg

13 February 2020 Mette Nielsen

editorial

Det er ikke for sent at give dit trægulv nyt liv, selvom det ser slidt ud og virker mere end klar til at blive skiftet ud. Kig godt på dit gulv, måske kan du spare mange penge og genbruge det, du allerede har.

Bor du med et massivt trægulv, skal du vide, at det kan betale sig at slibe gulvet ned og give det en ny overfladebehandling, hvis gulvet er slidt og ser brugt ud. De fleste massive trægulve har rigtig mange gode år i sig, og derfor er det både spild af tid og ressourcer, hvis du skifter det ud uden at overveje, om gulvets gode udseende kan genskabes.

Et massivt trægulv kan tåle godt en håndfuld gulvafslibninger i sin levetid, alt efter hvilke forhold gulvet har levet under. Derfor bør du altid overveje, om dit gulv skal have en gulvafslibning fremfor en total udskiftning.

Se på tykkelsen af træet
Når du skal vurdere, om dit trægulv kan tåle flere gulvafslibninger, så kig på tykkelsen af det og hvor mange år, det har lagt i huset. Måske har du selv lagt det i sin tid, og så ved du formentlig også, om det har været slebet og kan tåle flere. Har du der imod overtaget et gammelt hus, så ved du ikke nødvendigvis, om dit gulv kan tåle en slibning.

Mærk først efter om gulvet virker solidt, når du står og hopper let på det. Fjern eventuelt et bræt eller en liste for at se tykkelse på gulvet, eller få en fagmand ud og tjekke gulvet for dig. Han kan vurdere, hvad der kan lade sig gøre.

Når du har fat i en fagperson, bør du samtidig overveje at lade ham stå for arbejdet med dit gulv. Der er mange processer og faldgrupper i sådan en slibe-proces, og vil du gerne undgå at ødelægge dit gulv, bør du bruge fagpersoner til at løse opgaven.

Får du en erfaren gulvsliber til at klare opgaven, kan du være sikker på, at det bliver gjort godt. En fagperson kender til de forskellige materialer, faldgrupper og sine maskiner.

More articles