Nem og lækker aftensmad med kylling i karry

15 January 2019 Astrid Pedersen

editorial

Kylling hører til danskernes absolutte favorit spiser – og det er ikke uden grund. Kylling er nemlig rigt på protein, og består af forholdsvis magert kød. Samtidig kan kylling tilberedes på rigtig mange måde, og er særdeles velsmagende. Langt de fleste børn kan godt lide kylling i de fleste afskygninger. Og den kendte og klassiske ret kylling i karry er ingen undtagelse.

Kylling i karry – nemt at tilberede, lækkert at spise

Igennem de seneste fyrre år er karry blevet en fast bestanddel i de danske husholdninger. Selv om retter som kylling i karry og boller i karry har meget lidt at gøre med det traditionelle indiske køkken, har disse retter alligevel deres charme. De stærke, eksotiske krydderier er blevet tilpasset de fintfølende danske ganer, og en dansk karryret er kendt for sin rundhed og mildhed, samtidig med at den er righoldig i smagen. Dette gælder også for kylling i karry, som er gået hen og blevet en ægte klassiker inden for dansk madlavning.

Kylling i karry er nemlig nemt at tilberede – du behøver ikke at have fat i det helt store køkken udtræk. Alt, hvad du skal bruge, er en god kniv, et skærebræt, en dyb pande eller stegegryde og en slev til at røre rundt med. Ingredienslisten til kylling i karry ligger også i den nemme – og billige ende. Kyllingefilet uden skind og ben, æbler, løg, smør, karry (stærk), hønsebouillon samt flødeost (naturel) er alle ingredienser, som er nemme at opdrive i et hvilket som helst supermarked.

Selve retten tager ikke mere end højst en halv time at lave. Og er du i besiddelse af en stegegryde af en vis volumen, kan du med fordel lave en meget stor portion kylling i karry. Så kan du nemlig dele den op i mindre portioner, som du fryser ned – og voila, har du aftensmad til flere dage!

More articles