Slip alkoholafhængigheden med en afrusning

09 December 2019 Astrid Pedersen
Slip alkoholafhængigheden med en afrusning

Har du mistet kontrollen med dit indtag af alkohol – og føler du, at du har brug for hjælp til at kvitte flaskerne? Så kan du altid kontakte Behandlingscenter Søby Park med henblik på afrusning og afvænning.

Hvad er afrusning?

Afrusning – eller afgiftning – er betegnelsen for den proces, man som alkoholiker eller anden form for misbruger skal gennemgå forud for det egentlige afvænnings forløb. Ved en afrusning renses alle giftstofferne ud af kroppen, hvorved den fysiske afhængighed af eksempelvis alkohol fjernes. Måske har man som alkoholiker levet fra flaske til flaske i mange år. Dette er meget normalt, idet et fravær af alkohol i blodet for de fleste inkarnerede alkoholikeres vedkommende kan medføre store lidelser.

Mange alkoholikere, som har prøvet at eliminere deres indtag af alkohol fra den ene dag til den anden, har oplevet alvorlig sygdom med grimme symptomer så som rystelser, feber lignende tilstande, opkastninger og stærke smerter i hovedet og i kroppen. Samtidig kan man komme i en tilstand, der minder om svær depression, miste kontrollen over sine kropslige funktioner, og tilmed opleve delirium. Dette skræmmer mange alkoholikere fra at holde op med at drikke. Men for at komme tilbage til livet, er afrusning nødvendigt.

Hvordan foregår afrusning?

Under en afrusning, som kan tage flere dage, er du under observation af kyndigt sundheds personale. Dette er for at sikre, at du kan få hjælp, hvis abstinenserne udvikler sig voldsomt. Du vil modtage lindrende behandling, for eksempel i form af massage, varme bade, zoneterapi, urtete eller måske mild medicin, som kan lindre symptomerne. En afrusning kan være et langt, sejt træk – men det er det hele værd. Efter afrusning er du klar til den terapeutiske behandling, som kan hjælpe dig tilbage på rette spor igen.

Du kan læse mere om såvel afrusning som det efterfølgende behandlings forløb hos Behandlingscenter Søby Park på behandlingscentersoebypark.dk

More articles